Adgangskurser

Genvejen til ingeniøruddannelser

Adgangskursus er et alternativ til en studenter-, htx-, hhx,- hf- eller GIF-eksamen, og er skræddersyet til dig, som gerne vil være ingeniør, men som mangler en adgangsgivende eksamen. Adgangskursus er et teknisk og et mere fagligt orienteret alternativ til de gængse ungdomsuddannelser såsom gymnasiet, htx, hhx, hf og GIF. Så har du en håndværksmæssig baggrund eller et par års erhvervserfaring, kan du med fordel vælge et Adgangskursus. 

Adgangskursus giver dig adgang til alle ingeniøruddannelser i Danmark. På Aalborg Universitet kan du udover diplom- og civilingeniøruddannelserne optages på alle naturvidenskabelige uddannelser samt landinspektøruddannelsen.

Du kan også tage et Adgangskursus til Maskinmesteruddannelsen, hvis du har opfylder de faglige krav til denne uddannelse, men mangler at få opfyldt de boglige krav. 

Adgangskursus giver dig et godt fagligt udgangspunkt, hvor du også lærer at arbejde sammen med andre om at løse konkrete problemer.

Kort sagt er Adgangskursus vejen til din fremtid.

1 årig Adgangskursus

Kurset starter midt i august og slutter sidst i juni året efter og afholdes både i Aalborg og Esbjerg..

Undervisningen omfatter følgende fag:

Dansk til niveau A
Engelsk til niveau B
Matematik til niveau A
Fysik til niveau B
Kemi til niveau C

Kemi kan opgraderes til niveau B i juli - august måned, hvor det dog ikke er muligt at få SU, hvis man har fulgt Adgangskursus.

Læs flere detaljer om det 1 årige Adgangskursus her

1½ årige Adgangskursus

Kurset starter i slutningen af januar og slutter i juni året efter og afholdes både i Aalborg og Esbjerg.

Det pensum, som gennemgås, er det samme for såvel det 1-årige som det 1½-årige forløb. Men det 1½-årige Adgangskursus er for de studerende, som har brug for lidt længere tid til at lære den indledende matematik til niveau B og den indledende danskundervisning. Dette betyder også, at der laves et fagligt projekt i matematik eller dansk.

Undervisningen omfatter følgende fag:

Dansk til niveau A
Engelsk til niveau B
Matematik til niveau A
Fysik til niveau B
Kemi til niveau C.

Kemi kan opgraderes til niveau B i juli - august måned, hvor det dog ikke er muligt at få SU, hvis man først tager det i sommeren efter afsluttet Adgangskursuseksamen.

Læs flere detaljer om det 1½ årige Adgangskursus her

Adgangskursus til Maskinmesteruddannelsen

Aalborg Universitet tilbyder et halvårigt Adgangskursus til Maskinmesteruddannelsen. Dette sker i et samarbejde med henholdsvis Martec i Frederikshavn og Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg. 

Kurset udbydes i Aalborg og Frederikshavn med henblik på efterfølgende studiestart på Martec i Frederikshavn. Kurset udbydes ligeledes i Esbjerg med henblik på efterfølgende studiestart på Fredericia Maskinmesterskole i Esbjerg.

Der er studiestart to gange om året sidst i januar og midt i august.

Læs Flere detaljer om ½ årigt Adgangskursus til Maskinmesteruddannelsen her

Kontakt Adgangskursus

Har du spørgsmål angående Adgangskursus, kan du altid sende en mail til studievejlederne:

ak-studievejledning@staff.aau.dk

Studievejlederne kan også træffes personligt eller ringes til. Se træffetider og telefonnummer på

studievejlederneS hjemmeside

Har du spørgsmål angående praktiske ting omkring Adgangskursus eller Enkeltfagskurser, kan du kontakte vores studiesekretær, Rikke Leth Jørgensen:

Mail: rlj@staff.aau.dk

Tlf.: 99 40 97 70
 

Oversigt over Adgangskurser

 Kursus Studiestart Studieafslutning Gennemsnit pr. uge Udbydes i
1-årigt Adgangskursus 14.08.2017 29.06.2018 34 - 38 lektioner Aalborg og Esbjerg
1½-årigt Adgangskursus 30.01.2017 29.06.2018 34 - 38 lektioner Aalborg og Esbjerg
½-årigt Aspirantkursus midt i august midt i januar 26 lektioner Aalborg
½-årigt Adgangskursus til makinmesteruddannelsen 30.01.2017 30.06.2017 34 - 38 lektioner Aalborg, Esbjerg og Frederikshavn

Adgangskursus ved Aalborg Universitet

Aalborg:

Strandvejen 12-14, 9000 Aalborg, 99 40 97 70, se på kort og kontaktpersoner

Esbjerg:

Niels Bohrsvej 8, 6700 Esbjerg, 99 40 76 95, se på kort og kontaktpersoner.