Online Adgangskursus

ONLINE ADGANGSKURSUS PÅ 1 1/2 ÅR

Adgangskursus ved Aalborg Universitet udbyder i samarbejde med Adgangskursus ved DTU et adgangskursusforløb baseret på en kombination af onlineundervisning og enkelte fremmødeaktiviteter.

Forløbet henvender sig særligt til dig, der ikke har mulighed for at følge undervisning i den almindelige undervisningstid i dagtimerne, f.eks. pga. erhvervsarbejde.

Det online forløb tager tre semestre over 1½ år, og er baseret på it-undervisning samt fremmødeaktiviteter fire weekender i løbet af hvert semester.

Tilmelding og undervisning er gratis, men du skal betale for undervisningsmaterialet. Tilmelding frem til studiestart.

Du er SU-berettiget, hvis du opfylder betingelserne i følge reglerne for SU.

Online Adgangskursus er en meget krævende studieform, og den stiller store krav til din selvstændighed og din selvdisciplin. Du skal forvente at lægge en stor og koncentreret arbejdsindsats i at gennemføre studiet.

AAU tilbyder også adgangskurser på 1 år og 1 1/2 år med fysisk fremmøde på universitetet. Skriv eller ring til vores studievejledere, inden du tilmelder dig enten online adgangskursus eller adgangskursus med fysisk fremmøde, så finder vi sammen den bedste løsning for dig. Kontakt ak-studievejledning@staff.aau.dk eller tlf.: 99 40 97 70. 

studiestart mandag 16. januar 2023 og introweekend 14.-15. januar

Fakta om online Adgangskursus

  • +

    Adgangskrav

    For at blive optaget på adgangskursus skal du have bestået følgende:

    • Folkeskolens afgangsprøve dansk og engelsk
    • Hvis du ikke har gået i dansk folkeskole, skal du have bestået Dansk prøve 3 eller tilsvarende med minimum karakteren 7 i hver af eksamenerne: skriftlig, mundtlig og læsning
    • Folkeskolens 10. klasses prøve eller tilsvarende i regning/matematik og fysik/kemi eller naturfag
    • Derudover skal du dokumentere mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Har du ikke anden dokumentation, kan du hente en Arbejdsgivererklæring her (åbner PDF-fil).

    Er du i tvivl, om du opfylder kravene, er du velkommen til at kontakte en studievejleder.

    Du kan ikke blive optaget, hvis du allerede har en adgangsgivende eksamen som f.eks. stx, htx, hf, hhx eller lignende.

     

  • +

    Krav til fremmøde

    Fremmødeaktiviteter bliver udbudt på AAU’s og DTU’s undervisningslokationer i hhv. Aalborg, Esbjerg og København. Når du tilmelder dig kurset, bliver du bedt om at tilkendegive, hvilket uddannelsessted, du ønsker at blive tilknyttet, og du vil så deltage i fremmødeaktiviteterne på det pågældende uddannelsessted.

    OBS: Fremmødeaktiviteter i aalborg og Esbjerg bliver gennemført under forudsætning af tilstrækkeligt antal tilmeldte.

    Forløbet starter med et obligatorisk fremmødearrangement på dit uddannelsessted. Her vil du blive præsenteret for underviserne og dine medstuderende, og du får en grundig indføring i brug af det tekniske udstyr og de programmer, som fagene er baseret på. Den egentlige onlinebaserede undervisning begynder i den efterfølgende uge.

  • +

    Online undervisning

    Online Adgangskursus er tilrettelagt, så det foregår ved:

    • din egen pc med internetopkobling.
    • synkron lærerstyret undervisning via din pc og internetopkobling 3 aftener om ugen i ca. 3 timer med lærer og medstuderende.
    • onlineundervisningen bliver optaget, så den kan ses på et senere tidspunkt.
    • selvstændigt arbejde med tekst, løsning af opgaver, videosekvenser mm. leveret via uddannelsens intranet.
    • fremmøde på dit uddannelsessted 4 weekender i løbet af et semester, hvor der udføres eksperimenter i laboratorier, klasseundervisning og der arbejdes i studiegrupper. Det er obligatorisk at deltage i fremmødeaktiviteterne.
    • skriftlige afleveringsopgaver, hvoraf de fleste er obligatoriske.

    Forløbet starter med et obligatorisk fremmødearrangement. Her vil du blive præsenteret for lærerne og dine medstuderende, og du får en grundig indføring i brug af det tekniske udstyr og de programmer, som fagene er baseret på. Den egentlige onlinebaserede undervisning begynder i den efterfølgende uge.

    Online Adgangskursus er en meget krævende studieform, og den stiller store krav til din selvstændighed og din selvdisciplin. Du skal forvente at lægge en stor og koncentreret arbejdsindsats i at gennemføre studiet.

  • +

    Studieforløb

    Kurset tager 1½ år og er opdelt i 3 semestre.

    Det indeholder de obligatoriske fag matematik A, fysik B, kemi C, dansk A og engelsk B.

    Alle fag afsluttes med eksamen. 

     

  • +

    Tilmelding

    Du tilmelder dig forløbet via DTU's hjemmeside ved at udfylde ansøgningsformularen, som du finder på dette link (åbner side på DTU). Husk at notere, hvilket uddannelsessted du ønsker at være tilknyttet i forbindelse med fremmødeaktiviteter.

    Tilmelding og undervisning er gratis, men du skal betale for undervisningsmaterialet. Der er tilmelding frem til studiestart.

    Du er SU-berettiget, hvis du opfylder betingelserne i følge reglerne for SU.

Læs ingeniør på Europas bedste ingeniøruniversitet

Når du har gennemført Adgangskursus, har du en fyldestgørende adgangseksamen, som giver dig adgang til en hvilken, som helst ingeniøruddannelse i Danmark eksempelvis ingeniøruddannelserne på AAU. Desuden giver eksamensbeviset fra Adgangskursus dig også mulighed for at søge om optagelse på Landinspektøruddannelsen.

Hvis du vælger at blive ingeniør på Aalborg Universitet, får du en uddannelse på et universitet, der for 4. år i træk er kåret til Europas bedste ingeniøruniversitet. 

Læs mere om AAU's ingeniørfaglige bacheloruddannelserdiplomingeniøruddannelser 
og 
civilingeniøruddannelser og bliv klogere på krav, kombinationsmuligheder og hvad man laver som ingeniør.

 

Læs mere om AAU Adgangskursus

Kontakt studievejlederne

Studievejledere i Aalborg 

Elisabeth Kuhr Rasmussen tlf.: 9940 9771 (træffes ons. kl. 10-11 og tors. kl. 13-14)

Inge Stenner Rasmussen tlf. 2344 3515 (træffes man. og tirs. kl. 10-11)

Studievejleder i Esbjerg 

Britta Nordqvist Madsen tlf.: 9940 7695 (træffes tirs. og tors. kl. 10-12)

Studievejlederne kan også træffes på ak-studievejledning@staff.aau.dk  

I studievejledernes træffetider kan du komme til et personligt møde, eller du kan ringe. Det er også muligt at træffe en studievejleder på et andet tidspunkt læs mere her

AAU er i top ti på den vigtigste rankingliste for verdens universiteter og deres bidrag til FN’s verdensmål.

AAU i verdenstop på bæredygtighed