Velkommen til Adgangskursus på Aalborg Universitet
Adgangskurser og enkeltfagskurser er din genvej til alle ingeniøruddannelser i Danmark.
På Adgangskursus i Aalborg og Esbjerg kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. I Aalborg og Frederikshavn kan du også tage et Adgangskursus til maskinmesterskolen MARTEC på bare ½ år. Hvis du har brug for lidt mere tid til at vænne dig til at studere, har du mulighed for at tage et Aspirantkursus i Aalborg på ½ år, før du starter på det 1½ - årige Adgangskursus.
Har du allerede en studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi, dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus i Aalborg og Frederikshavn.
Turbokurser
Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores Turbokurser i matematik, fysik og kemi som afholdes om sommeren i Aalborg og Esbjerg.
Adgangskursus er kort sagt den hurtige genvej til din fremtid som ingeniør.
Spørgsmål vedr. studiet kan besvares af studievejleder på Adgangskursus.
Kurser, som udbydes | Aalborg | Esbjerg | Frederikshavn | Studiestart |
| 1 årige Adgangskursus | X | X | Medio august | |
| 1½ årige Adgangskursus | X | X | Ultimo januar | |
| ½ årligt Aspirantkursus | X | Medio august | ||
| ½ årligt Adgangskursus til maskinmesterskolen MARTEC i Frederikshavn | X | X | Medio august og ultimo januar | |
| Enkeltfagskurser | X | X | Medio august og ultimo januar | |
| Turbokurser (sommer) | X | X | Afholdes i juli og august |
