El, byggeri og energi
Udvalgte ingeniøruddannelser på AAU

El, byggeri og energi
Udvalgte ingeniøruddannelser på AAU

Læs om dine muligheder her
På Byggeri og Anlæg (civilingeniør) lærer du at projektere huse, veje, vandforsyninger og bygninger.
Du arbejder med bæredygtighed og projektledelse – og du får adgang til en karriere som civilingeniør, hvor du sammen med andre bygger fremtiden.

På diplomingeniøruddannelsen i Byggeri og Anlæg lærer du at projektere, planlægge og bygge huse, veje og vandforsyninger.
Det er en uddannelse med fokus på bæredygtighed, og som gør dig klar til at gå ud og arbejde med byggerier og anlæg som forbedrer miljøet og livet for os mennesker.

På bacheloruddannelsen i Arkitektur og design arbejder du med at kombinere design, kreativitet og ingeniørfaglig viden.
Det gør dig i stand til at udvikle alt fra moderne produktdesign til fremtidens bæredygtige bydele, bygninger og byrum.

På diplomingeniøruddannelsen i Elektronik lærer du at udvikle elektroniske produkter som fx trådløse head-sets, droner eller batteristyring til eldrevne køretøjer.
Lær om analog og digital elektronik, programmering og signalbehandling, og prøv det hele af i dit praktikforløb i en virksomhed.

Elektronik og Systemdesign er en ingeniøruddannelse for dig, der drømmer om at designe og konstruere hardware og software til avancerede elektroniske systemer i fx selvkørende biler, rumfartsteknologi, medicinsk udstyr, audio-systemer og droner.
Lær at bygge og teste moderne elektroniske systemer.

På Energi får du viden om de nyeste energiteknologier og er med til at definere fremtidens energisystemer.
Du lærer at udvikle bæredygtige energiløsninger som vindmøller, solceller, brændselsceller og biobrændsler. Og du arbejder med at optimere energiforbrug og -produktion.

By-, Energi- og Miljøplanlægning lærer dig at skabe bæredygtige samfund med plads til alle. Du planlægger grønnere, klimaneutrale og mere resiliente byer, som tager hensyn til miljøet og stigende befolkningstal.
Bliv ingeniør med særligt blik for fremtidens samfund.

På uddannelsen i Bæredygtig Energiteknik lærer du, hvordan energi bliver skabt, hvordan det bliver brugt, og hvordan det kan gøres mere bæredygtig.
Du arbejder med alt fra vindmøller til solceller og finder smarte løsninger til at spare energi.

Tag diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik: Lær design, udvikling og test af maskiner og mekaniske systemer.
Få en attraktiv ingeniøruddannelse på kun 3 ½ år med praktikophold.

På Globale Forretningssystemer lærer du at kombinere forretningsforståelse med ingeniørfaget, og du bliver superskarp til at forbedre systemer og processer for virksomheder, på måder, der gør dem mere konkurrence- og bæredygtige.

På Diplomingeniøruddannelsen i Globale Forretningssystemer lærer du om virksomheders drift, økonomi og styring.
Du er med til at udvikle løsninger, der forbedrer virksomheders konkurrenceevne. Du kommer til at arbejde med udviklingsorienterede projekter, og du kommer også i praktik undervejs i uddannelsen.
Læs mere om Globale Forretningssystemer (diplomingeniør)

På bacheloruddannelsen i Matematik-teknologi lærer du at løse vigtige opgaver for samfundet ved hjælp af matematiske modeller, beregninger og ingeniørvidenskab.
Opgaverne kan være alt fra at mindske støj i høreapparater til at forbedre trafikken i en storby.

Ingeniørvidenskab giver dig en bred forståelse af ingeniørfagene, du lærer at arbejde sammen med andre og skabe bæredygtige løsninger på nutidens og fremtidens udfordringer.
Uddannelsen er et godt valg, hvis du gerne vil nå rundt i alle fagområder, før du træffer dit endelige valg om specialisering.

Landinspektørvidenskab er en uddannelse for dig, der drømmer om at forme fremtidens byer og naturområder.
Du skal læse til landinspektør, hvis du vil være med til at tegne et nyt og grønnere Danmarkskort, som tager hensyn til mennesker, miljø, klima og natur – et sted, hvor man har lyst til at bo.

Som faglært kan du på blot ét år tage Adgangskursus på Aalborg Universitet og få direkte adgang til ingeniøruddannelserne, der er listet ovenfor.
Alle uddannelser på AAU
Se den fulde oversigt af alle uddannelser på AAU her: AAU's uddannelser